«
Previous

دعاءیہ

»
Next
du`ā`iya (after the model of A., fr. دعاءیّة , fem. of دعاءی ), adj. Benedictory;—s.f. Benediction, etc. (=du`ā):—jumla-ě-du`ā`iya, s.m. (Gram.) A benedictory sentence.
Origin: Persian