«
Previous
دین
»
Next
देन den (fr. denā, q.v.), s.m. (f. ?), Giving; a gift debt, liability (=denā):—den-dār, s.m. A debtor, ower (cf. dain-dār):—den-len (or lenden), s.m. 'Giving and taking,' dealings, commercial transactions, barter, traffic; pecuniary transactions on interest; debit and credit:—den-hār, den-hārā, s.m. Giver (=denewālā); payer; debtor.
Origin: Hindi